22-23. februar 2017 – Tien Giang – Skoleprojekt

I 2015, 2016 og 2017 har EC, udover andre donationer, doneret penge til tre projekter på tre forskellige grundskoler. EC har i den forbindelse samarbejdet med en gruppe meget entusiastiske, velorganiserede og godhjertede medicinstuderende. Jesper har hilst på alle de studerende i gruppen, og givet donationen direkte til gruppelederen, der så har organiseret projekterne, herunder indkøb. EC har været blandt de fem største donorer ved alle projekterne. De andre donorer var Colgate, Vinamilk (svarer til Arla), Phuong Nam Book Shop (svarer til Bog & Ide), Photo Thanh Duong (svarer til Vester kopi) med flere. Så vi var i det finere selskab.

I alle tre projekter har grundtemaet været at bringe glæde, viden og hygge til de 100 allerfattigste familiers skolebørn. Børnene er udvalgt af skolernes ledere, der har det bedste indblik i børnefamilierne. Det er svært at forestille sig hvor elendigt disse børn har det sammenlignet med danske børn. Deres familie skal selv betale for skolegang mv. ud af en ofte meget lille indkomst fra eksempelvis gade-salg af lodsedler, kokosnødder eller majskolber.

Projekterne er afholdt omkring det vietnamesiske nytår, der er sammenfaldende med det kinesiske nytår, som følger månekalenderen. Projektindholdet har bl.a. været:

– Uddeling af gaver såsom kladdehæfter, skriveredskaber og bøger

– Uddeling af forskellige basale fødevarer såsom ris og mælk

– Undervisning af børnene om personlig hygiejne, fødevarehygiejne og at om at passe på sig selv og andre

– Afholdelse af forskellige sjove lege, såsom sækkeløb og teater, hvor alle kan vinde små gaver

Jesper deltog på selve charity-turene i 2015 og 2017 og har kun godt at sige om organiseringen og udførelsen af projekterne. Og der blev ikke spildt penge på indkvartering og den slags. I 2015 såvel som i 2017, blev jeg spurgt om jeg ville sove på et klasseværelse-gulv eller på et skrivebord. Jeg snuppede skrivebordet.

2015 – Tien Giang
Dato: 7.-8. februar 2015.
Sted: Tan Hoa Dong Primary School, Tan Phuoc Town, Tien Giang province.
Donation: 3.900.000 VND eller ca. 1.200 kr. Dette svarer til en månedsløn for en folkeskolelærer i Viet Nam.

2016 – Soc Trang
Dato: 30.-31. januar 2016
Sted: Tham Don primary school, Tham Don, My Xuyen, Soc Trang Province.
Donation 7.590.000 VND, eller ca. 2.400 kr. Dette svarer til en månedsløn for en universitetslektor i Viet Nam.

2017 – Tien Giang
Dato: 22.-23. Januar 2017.
Sted: Thanh My Primary School, Tan Phuoc Town, Tien Giang province.
Donation: 5.000.000 VND, eller ca. 1.600 kr. Dette svarer til en månedsløn for en gymnasielærer i Viet Nam.

 

Billeder fra Tien Giang 2017

IMG_3292_1024x683_320x213

IMG_3303_1024x683_320x213

IMG_2962_1024x683_320x213

IMG_8574_1024x683_320x213

IMG_8184_1024x768_320x240

IMG_3290_1024x683_320x213

IMG_3094_1024x683_320x213

IMG_3265_1024x683_320x213

IMG_3110_1024x683_320x213

IMG_3046_1024x683_320x213

IMG_3312_1024x683_320x213

IMG_9003_1024x683_320x213